Fugning af murværk
Hvorfor skal murværk omfuges
Der kan være mange grunde til at murværket skal omfuges eller fuges. Fugerne i murværket kan være blev porøse pga af vind og vejr, mørtel’en kan også være blevet blandet for stærkt så murstenene begynder at skalle af, murværket kan også være blevet angrebet af svamp og ødelagt fugerne, eller også vil kunden bare gerne have at murværket bliver som nyt igen.
Fugning eller omfugning af murværk
Inden man kan fuge et murværk skal vinduer og døre først afdækkes så de ikke skrammes af fugefræseren og selve fuge mørtel’en. Fuge mørtel’en indeholder små sten som godt kan flyve i alle retninger når fugen udkradses. Når afdækningen er gjort skal den gamle fuge først kradses ud med vinkelsliber og en påsat fugefræserstift. Pas på når du kradser fugerne ud at stenene ikke ødelægges. Når fugerne er kradset ud skal de renses ud. Her bruger vi en kompressor til at blæse fugerne ud med.
Når udkradninger er færdig kan fugning af murværk påbegynde. Mørtel fuge skal altid være svagere in mursten, da fugen er billigere og nemmere at udskifte ind murstenen. Fugningen foregår med en fugeske og et pudse bræt eller et stålbræt. Når der fuges med meget mørke farver som f.eks sort skal man virkelig passe på at man ikke rammer stenene, da det næsten er umuligt at afrense det sorte fra stenene. En af grundene til dette er at der kun må afsyres med let hånd, da den sorte farve ellers vil løbe udover alle stenene og væggen vil få et grimt beskidt look. En afsyring er når man renser fugemassen af stenene med en vand og saltsyre blanding. Nogle mursten holder slet ikke til at få saltsyre og her er man også nød til at passe utroligt meget på da det kun kan afrenses med vand, og her er det lige meget hvilken fugefarve der bruges.
